flag

Bornholms Skakklub

Så blev der sat lidt mere rating ind på kontoen
Lørdag 17 Juli 2021 21:00     Læst af : 220     A+ | a-
Jamen hun er da ikke til at styre hende Sissel, i 5 runde blev det til remis imod Erik Løveid på 1818, og med en forventet score på 0,9 så er det sikkert der bliver en del rating at sætte ind på kontoen.
Bent Schiøtt Hansen tabte endnu engang, mens Svend Vestergaard fik en hårdt tiltrængt pind - om det var lidt heldigt vil vi ikke udtale os om.

Gruppe 3
Med remis i dagens sidste runde så ligger Arne nu på en 4-delt 2 plads med 3½ point

I gruppe 1
Her er det som om at Henrik Danielsen er holdt op med at kikke sig tilbage, 5 runde gav en sejr over Vebjørn Maanum Leonhardsen, som var ude i et maraton parti i 4 runde, så han var nok gjort mør, til Henrik.
Rune Andersen spillede med sort, remis imod Mikkel Vinh Løftgaard, det var den unge mand, som Rune tabte til da vi var i Odense.
David Ståhlbert tabte sit parti imod Lars Hansen fra SK 68.

Søndagen byder på en enkelt runde, der starter kl. 10.00, og det forventes at der er præmieuddeling ca. kl. 15.00

Det sker


For hele sæsonplanen se under Info.