Klubtur med forhindringer
Af Rune Andersen
Onsdag 1 Februar 2023
14:50
Læst af : 580
A+ |
a-
Bornholms Skakklub spillede, i weekenden den 28.- 29. januar, to udekampe på Sjælland.
Og havde visse udfordringer med at stille hold.
Det startede med at et af Svaneke skakklubs medlemmer tilbød at spille for Bornholms Skakklub
i første kvartal af 2023.
Det fik Svaneke skakklubs ledelse ondt af,
og forhindrede derved det pågældende medlem i at gøre en god gerning.
Så meldte en af holdspillerne afbud til resten af sæsonen!
For derefter helt at melde sig ud af Dansk Skakunion!!
Det var der vist ingen der havde set komme.
Endelig kom der et sidste øjebliks afbud, grundet en positiv Corona test.
Det hele endte med at Bornholm ikke var i stand til at stille med 8 spillere.
Om lørdagen mod Hillerød 2. blev det 5½ - 2½ til Bornholm
Søndagens kamp var mod Nørrebro, som vandt 5 – 3.
Bornholm blev fratrukket et brætpoint for ikke at møde fuldtalligt.
Holdet ligger som nummer 5 på 20 point, med to kampe igen.
To klubber rykker ud og en klub rykker op.
I den jævnbyrdige 2. division gruppe 1, har Bornholms Skakklub 4½ point op til nummer 1.
Og 4 point til nedrykningsstregen.
Se DSUs turneringstabel:
https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=384&teamTourId=79